Farvel igen: Manchester United har givet ham lov til at skifte
Forud for denne sæson købte Manchester United den hollandske angriber Joshua Zirkzee i Bologna for mere end 300 mio. kroner.
Indtil videre har han ikke haft ret meget succes i den engelske storklub, hvor det indtil videre er blevet til 19 kampe i Premier League, størstedelen af dem som indskifter, og han har scoret tre mål.
Der har i noget tid været spekulationer om, at Zirkzee allerede kan være på vej væk fra Manchester United igen her i januar, og de rygter begynder nu at tage til.
Den italienske avis La Gazzetta dello Sport skriver nemlig, at Manchester United har givet hollænderen lov til at skifte her i januar, og et comeback i Serie A er sandsynlig.
Hans agent skulle nemlig allerede have en form for aftale med Juventus, der er interesseret i at hente angriberen.