Fænomenet Biereth: Overgår Zlatan, Falcao og Ben Yedder!
Der var næppe mange danskere, der for blot et års siden havde hørt om Mika Biereth. Men den 22-årige danske angriber har ud af det blå taget nogle massive karriereskridt.
For efter et succesfuldt halvandet års tid med masser af mål i Sturm Graz og nu AS Monaco krydrede Biereth for nyligt udviklingen med sin første udtagelse til det danske landshold.
Og Biereths vilde tal i særligt AS Monaco hvor han kom til for blot få måneder siden, giver ham nu en ny markant omtale hos lokalmediet Monaco Tribune.
Her påpeges det, at Biereth med sin vilde start og målform i det franske har overgået store angribernavne som Zlatan Ibrahimovic, Radamel Falcao og Wissam Ben Yedder.
Biereth har allerede lavet 11 mål og 2 assists i blot ni Ligue 1-opgør, og hans bedrift med at nå 10-målsmærket er ikke sket i Ligue 1 i hele 75 år!
End ikke Zlatan Ibrahimovic overgik ham i sin vilde tid i PSG, da han skulle bruge ni kampe på at nå 10 scoringer i den bedste franske række.
Desuden overgår Biereth også to tidligere Monaco-angriberlegender i form af Wissam Ben Yedder og Radamel Falcao, som brugte henholdsvis 13 og 18 kampe på at opnå deres 10. Ligue 1-scoring.