Fabrizio Romano: Patrick Dorgus skifte til Manchester United er udskudt
Den danske landsholdsspiller må vente lidt med at tage turen til England.
Patrick Dorgu skulle have været i Manchester i dag for at gennemgå det obligatoriske lægetjek og underskrive sin kontrakt, så han kan blive Manchester United-spiller, men det kommer ikke til at ske.
Det fortæller transferjournalisten Fabrizio Romano.
Der er dog ingen grund til bekymring for Patrick Dorgu.
Romano skriver, at det blot er et spørgsmål om, at det tager lidt længere tid end forventet med de rette dokumenter, men at Dorgu formentlig kan rejse til Manchester i løbet af weekenden, hvor lægetjekket i stedet vil finde sted.
Patrick Dorgu kommer altså til at fuldføre skiftet til Manchester United, og dermed bliver han den fjerde dansker i den engelske storklub efter Christian Eriksen, Rasmus Højlund og Chido Obi Martin.