Exit ten Hag: Er det godt eller skidt nyt for Christian Eriksen og Rasmus Højlund?
Så gik den ikke længere. Erik ten Hag er langt om længe blevet fyret i Manchester United. Nu træder Christian Eriksen og Rasmus Højlund derfor ud på ukendt grund.
Hvad mon Ruud van Nistelrooy mener om Christian Eriksen og Rasmus Højlund?
Kan de to danskere se frem til lige så stor tillid fra den midlertidige hollænder ved roret som under Erik ten Hag i den sidste tid?
Det er, hvad vi kan se frem til at få svar på i den kommende tid.
Første kamp bliver dog en gratis omgang, da Leicester kommer på besøg i Carabao Cuppen torsdag aften.
Nistelrooy må derefter bekende kulør i weekenden, når det er tid til et stormøde mellem Man United og Chelsea på Old Trafford.
Kampen spilles på søndag kl. 17:30.
Det bliver vildt interessant at se, om Eriksen og/eller Højlund starter inde. Ikke mindst med tanke på det danske landshold.