Tilbage i april var Liverpool og Rafael Benitez ude efter Everton-kanten Steven Pienaar, men efter Benitez’ afgang forsvandt interessen.
Men det viser sig nu kun at have været midlertidig. Liverpool anført af Roy Hodgson viser nu igen interesse i Pienaar efter sydafrikanerens kontraktforhandlinger er brudt sammen med Everton.
Everton-manager David Moyes kan derfor være tvunget til at sælge her til januar, da Pienaars kontrakt udløber sommeren 2011.
Også Juventus er interesseret i at sikre sig Pienaar på en fri transfer til sommer, men ifølge Givemefootball.com, foretrækker Pienaar at blive i England.





























