Eriksen og Casemiro saves over igen: De er som mannequins
- Casemiro og Eriksen på midtbanen er som mannequins. En simpel et-to rundt om dem. Det er så nemt. De to har været fantastiske spillere i løbet af deres karriere, men det sidste nogen af dem ønsker, er at se den anden ved siden af sig. Hvad de ønsker omkring sig, er nogle, som har benene til det. De burde ikke spille på banen samtidigt i en Premier League-kamp. Det burde de virkelig ikke.
Kritikken omkring både klubben Manchester United samt diverse spillere har haglet ned i månedsvis. Og nu er det så igen fodboldeksperten Gary Neville, der er ude med riven.
De hårde ord omkring Eriksen- og Casemiro-konstellationen på den centrale midtbane hos United får således en meget hård medfart af den tidligere United-legende.
Ordene er udtalt til Manchester United-nyhedsmediet The Peoples Person, hvor gårsdagens jammerlige indsats af de to aldrende midtbanespillere imod Newcastle analyseres.
Eriksen og Casemiro var her tydeligt overmatchede på både fart, fysik og teknik, og Newcastle havde initiativet i næsten samtlige 90 minutter på midtbanen.
Hos mediet pointeres det således nok især på baggrund af endnu en pinlig præstation, at midtbaneforstærkninger bør være absolut topprioritet for Manchester United i januar.
Unge Manuel Ugarte og Kobbie Mainoos præstationer fremhæves dog trods alt som opløftende, men alligevel er det til at få øje på, at United mangler kvalitet i særligt denne del af banen.