Den hollandske manager har en bestemt spiller, han meget gerne vil have til Old Trafford.
Erik ten Hag håber meget på, at Manuel Ugarte fra PSG ender i Manchester United denne sommer. Sådan lyder det fra det engelske medie The Guardian. Manchester United har fornyligt købt Joshua Zirkzee i Bologna, og derudover rygtes de sammen med adskillige andre spillere i disse uger. En af dem er Manuel Ugarte fra PSG, som Erik ten Hag angiveligt er meget interesseret i at få som en del af midtbanen i Manchester United. Ifølge The Guardian vil det dog formentlig kræve et salg af brasilianske Casemiro, hvis Ugarte skal ende hos de røde djævle. Casemiro har blandt andet været sat i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien, men historien melder ikke, at et salg af den defensive midtbanespiller er nært forestående.