Erik Ten Hag blev ydmyget og fyret: Blev kaldt den værste træner i historien!
Erik ten Hags korte ophold i Bayer Leverkusen er endt i kaos og ydmygelse. Den tidligere Manchester United-træner blev fyret efter blot tre kampe, hvoraf de to var i Bundesligaen, men ifølge Bild havde utilfredsheden internt ulmet længe.
Allerede i opstarten mistede hollænderen opbakning i klubben, efter at flere profiler som Florian Wirtz, Jonathan Tah, Jeremie Frimpong, Piero Hincapié og Granit Xhaka forlod Leverkusen. Ten Hag kritiserede truppen for manglende form – trods en fuld pre-season under hans ledelse – og fik en skidt start med nederlag til Hoffenheim og en 3-3 kamp mod Werder Bremen, hvor holdet smed en 3-1-føring.
Veteranmedarbejdere i klubben beskrev Ten Hag som en af de dårligste trænere i Leverkusens nyere historie. Han blev beskyldt for at mangle idéer, skabe splid og undlade at motivere spillerne. Uenigheder med ledelsen om transfers forværrede situationen, blandt andet da klubben solgte Xhaka på trods af hans modstand og hentede Lucas Vázquez uden at informere ham.
Ten Hag kaldte selv fyringen ”uden fortilfælde” og udtrykte skuffelse over ikke at få tid til at implementere sin filosofi.