Joao Neves var kun 11 år, da han kom til Benfica, og han har taget turen op gennem ungdomsholdene for at være en del af klubbens førstehold i dag.
Den 19-årige midtbanespiller har spillet 55 kampe for Benfica i denne sæson, og han har udviklet sig til en af de store profiler i den portugisiske storklub.
I takt med det er han også blevet interessant for store klubber rundt omkring i Europa, og specielt i Premier League er der stor interesse for ham, da storklubberne Manchester City, Manchester United og Arsenal har haft ham på blokken i længere tid.
Fabrizio Romano skriver dog på det sociale medie X, at Benfica ikke har nogle planer om at sælge ham, men han har dog en frikøbsklausul på 900 mio. kroner, og hvis den bliver indfriet, kan han købes.