Engelske storklubber kigger på billigere alternativ for Alexander Isak
Arsenal og Chelsea er ikke villige til at betale Newcastles pris for Alexander Isak.
Den svenske angriber Alexander Isak har gjort det rigtig godt for Newcastle, og det har fået endnu større klubber til at få øjnene op for ham.
Både Arsenal og Chelsea bliver meldt interesseret i svenskeren, men Newcastle kræver angiveligt mere end 1 mia. kroner, hvis de skal give slip på angriberen.
De to klubber skulle dog kun være klar til at give omkring 715 mio. kroner for ham, så det ser svært ud i forhold til at lande en handel omkring den svenske angriber.
Caught Offside skriver nu, at begge klubber derfor er begyndt at kigge på alternativer, og de skulle igen have kastet deres interesse på den samme spiller. Nemlig Benjamin Sesko fra RB Leipzig, der er et billigere alternativ.