Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Engelske medier revser Christian Poulsen

Den danske landsholdsspiller har ikke været den afløser for Javier Mascherano, som de havde håbet på ved Merseyside.

Christian Poulsen gennemlever i disse minutter endnu en sportslig nedtur. Liverpool er placeret under nedrykningsstregen, og derudover spillede den danske landsholdsspiller en forfærdelig kamp fredag i Portugal. I Liverpool har Christian Poulsen fået meget kritik, og medier i England mener ikke, at han er den permanente løsning som Liverpools defensive omdrejningspunkt – som afløseren for Javier Mascherano.

– Mascherano er en type, der er meget involveret i kampene. Det er Christian Poulsen slet ikke på samme måde, siger Daily Mail-journalisten John Edwards – ifølge Ekstra Bladet – og kritikken fortsætter:

– Det, vi hidtil har set fra Poulsen, tyder ikke på, han kan være med til at sætte modstanderen under pres. Han laver ikke de her spektakulære afleveringer, men virker mere som en hårdtarbejdende type. En ordinær spiller, som man kan tvivle på er dygtig nok til Liverpool.

Meget bedre lyder det ikke på den lokale avis Liverpool Echo, hvor Dominic King siger:

– Det er tydeligt at se, han har problemer med tempoet. Han har svært ved at vænne sig til, at det går væsentligt stærkere i Premier League. Christian spillede en god kamp mod Manchester United. Her så man nogle af hans kvaliteter, men siden har han også været påvirket af, at det er en svær tid for klubben med mange problemer.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder