Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Engelsk spiller i Spanien: Billigt straffe? Det var jo R. Madrid...

Oli McBurnie siger i et interview, at det straffespark, Real Madrid fik mod Las Palmas i sidste måned, var billigt, men at det ikke overrasker, når nu det var Los Blancos, der fik det.

Oli McBurnie har gjort sit indtog i La Liga, efter den skotske landsholdsspiller, der er født i Leeds i England, kom til Las Palmas i sommer. 

Angriberen har lavet to assists i fire kampe for øboerne og har vist sig at være en stor fysisk kapacitet for mandskabet fra Gran Canaria. 

Foruden sin fysik er McBurnie en habil opspilsstation og stærk i luften. 

Englænderen var med i 1-1-opgøret mod Real Madrid forleden, og Sport har lagt en video op, hvor den tidligere Sheffield-angriber bliver interviewet af en engelsk journalist, der spørger, hvorfor madrilenerne fik straffe. 

Til det svarede McBurnie: 

- Real Madrid, ik'? 

Journalisten grinte, fik lige et klask på maven og ryggen af McBurnie, der gik med et kæmpe-smil på læberne. 

Efter landsholdspausen skal McBurnie og Las Palmas op mod Athletic Club fra Bilbao på Gran Canaria. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER