“It’s coming home” kan muligvis give genlyd i den ganske fodboldeuopa denne sommer, hvis England ender med at tage EM trofæet hjem til England.
Det har dog ikke været en dans på roser for ‘The Three Lions’ denne sommer, der har været presset spillemæssigt ved slutrunden. Det har vakt kæmpe kritik af den siddende landstræner Gareth Southgate, hvorfor der nu spekuleres i om der skal en ny landstræner til?
I podcasten ‘The Rest is Football’ løfter Gary Lineker sløret for, at han synes, at England skal have ny landstræner. Det gælder uanset om de skulle vinde EM, eller om de må de sig slået.
Samtidig kommer han med et bud på, hvem han mener der kunne tage over:
– […] Frank Lampard. Jeg synes, at han har den taktisk. Jeg tror, spillerne vil respektere ham fra første sekund. Han har været uheldig med sine tidligere manager jobs på nogle måder.
Det bakkes op af tidligere Manchester City spiller og nuværende ekspert ved Sky Sports, Micah Richards, der også ser Lampard som en ideel afløser for Southgate.
For nu er det dog stadig Gareth Southgate der sidder i sædet som engelsk landstræner. Han og resten af England skal spille semifinal mod Holland. Det sker d. 10 juli kl. 21.00.