Manchester United står et sted, hvor fortidens beslutninger uundgåeligt bliver vendt og drejet. Og ifølge Gary Lineker er der tre spillere, klubben nok gerne ville have holdt lidt længere på.
På The Obi One Podcast taler han om et mønster, han mener afslører noget om Uniteds turbulente år: spillere, der forlader klubben uden at slå igennem – for så hurtigt at blomstre et andet sted. “United er i lidt af et rod,” siger han. “Man kan se det på de spillere, der forlader dem. De fleste klarer sig virkelig godt. Antony, Højlund er begyndt at score, og så mange andre. McTominay, brillant.”
Linekers pointer falder ind i en debat, der har kørt siden Alvaro Fernandez skiftede fra Benfica til Real Madrid og blev fast mand. Et salg, der allerede omtales som en fejl i INEOS’ første mandater. Men Lineker retter blikket mod tre nyere eksempler: Scott McTominay, Antony og Rasmus Højlund – spillere, der alle har fundet deres fodfæste efter afskeden med Old Trafford.
McTominay har imponeret i Napoli, hvor hans fysik og løb har fået ny værdi i et taktisk andet miljø. Antony har endelig fundet stabilitet, og Højlund, der tidligere var indbegrebet af frustration hos United-fans, scorer nu med selvtillid og rytme.
Alligevel er situationen mere kompleks, som Ruben Amorim tidligere har understreget. Han sagde sidste sæson, at presset i Manchester ikke er for alle – og at det i mange tilfælde ikke er klubben, men omstændighederne, der får spillere til at vakle. At nogle simpelthen trives bedre væk fra rampelyset og forventningspresset, som United altid bærer med sig.
Derfor, mener Amorim, er det nytteløst at kigge tilbage. En pointe klubben har taget til sig i den nuværende ombygning: at fremtiden betyder mere end fortrydelserne.
Men én ting er sikkert. I en tid, hvor flere eksprofiler blomstrer ude i Europa, er der ingen i Manchester, der er i tvivl om, at Kobbie Mainoo er en undtagelse – et talent, der både kan bære presset og fremtiden.
