Endte i Napoli: Derfor kiksede Højlunds skifte til Inter
Rasmus Højlund skiftede i sommerens transfervindue fra Manchester United til Napoli på en lejeaftale. Der var dog også andre klubber inde i billedet.
En af dem var Champions League-finalisterne fra Inter, men her valgte man at gå væk fra danskeren - og det var der en særlig grund til.
Det skriver Calciomercato, som peger på, at det var den nye Inter-cheftræner Christian Chivu, som overbeviste ledelsen i Milano-klubben om at droppe jagten på Højlund.
Den rumænske træner var i stedet af den overbevisning, at man skulle give Francesco Pio Esposito chancen, og så var der altså ikke brug for Rasmus Højlund oveni.
I stedet var det nok for Inter blot at hente Ange-Yoan Bonny ind, som blev deres eneste forstærkning til angrebet i sommer.
Dog forlyder det, at de også forsøgte sig med at hente Ademola Lookman fra Atalanta, men ham endte de altså heller ikke med at købe, da muligheden var der.
Rasmus Højlund endte dermed i stedet med at rykke til de italienske mestre fra Napoli, hvor hans lejeaftale er med en købsobligation, som træder i kraft, hvis syditalienerne sikrer sig en plads i Champions League ved slutningen af denne sæson.
Den danske landsholdsangriber har da også allerede vist sig godt frem med en enkelt scoring, som kom i debutkampen mod Fiorentina.
Napoli har desuden lagt sig i front i Serie A fra start med fire sejre ud af fire mulige, så det tegner allerede godt for Højlunds fremtid hos mesterklubben, der også hentede Kevin De Bruyne til klubben denne sommer.
Højlunds cheftræner Antonio Conte har senest været ude og forsvare danskeren overfor pressen. Læs mere om det her.