Endnu et nederlag til Manchester United - Sådan er Amorims situation
Manchester United har haft en skuffende sæson i Premier League, og her til aften løb de ind i endnu et nederlag, da de tabte med 4-1 på udebane mod Newcastle.
Efter 32 runder har de kun hentet ti sejre i denne sæson, og med 38 point er de helt nede som nummer 14, hvor de kun har halvt så mange point som Liverpool, der ligger på førstepladsen i tabellen.
Det har altså ikke hjulpet dem, at de hentede Ruben Amorim ind som ny manager tilbage i november, og der har også været nogle spekulationer om, at han kunne være på vej ud af den engelske storklub igen.
Nu skriver Football Insider dog, at Amorim ikke skal være bekymret for sit job, selvom resultaterne har været skuffende. Mediet skriver nemlig, at det er usandsynligt, at de vælger at fyre ham, da omkostningerne ved det simpelthen vil være for store for dem.