Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

EL: Juventus katastrofalt fra start

Der har været gang i den i Europa League her til aften, hvor bl.a. Juventus igen lukkede mange mål ind.

Juve formåede i aften at kopiere weekendens 3-3 resultat mod Sampdoria. Man skulle ikke tro, at polske KKS Lech Poznan ville udgøre den helt store trussel, når man tager Juventus status og hjemmebanefordel i betragtning. Status osv var der ingen, der havde fortalt det polske mandskab om, og de formåede at komme foran 2-0 allerede efter en halv time. I første halvlegs overtid fik Juventus’ Giorgio Chiellini dog reduceret. Fem minutter af 2.halvleg var, hvad selv samme spiller skulle bruge for at udligne.

Katastrofen så ud til at være afværget og en halv time før tid fik Del Piero sendt bolden i nettet til den ventede Juventus-føring. To minutter inde i dommerens overtid blev der dog igen sendt en chok gennem publikum, da det blev til polsk udligning.

3-3 er bestemt ikke godkendt for ”Den Gamle Dame”, og der skal igen arbejdes hårdt mht. ikke at gentage sidste sæsons triste resultat.

Juventus – KKS Lech Poznan 3-3 (1-2)
0-1: Artjoms Rudnevs (14)
0-2: Artjoms Rudnevs (30)
1-2: Girgio Chiellini (45+2)
2-2: Giorgio Chiellini (50)
3-2: Alessandro Del Piero (68)
3-3: Artjoms Rudnevs (90+2)

Andetsteds formåede både Manchester City og Brøndbys banemænd fra Sporting at hente tre point. City kun relativt stille og roligt køre sejren hjem mod Salzburg, i Østrig, i en ellers ikke sindsoprivende spændende kamp. David Silva fik efter otte minutter sat sit første rigtige præg på Citys mandskab, og Jó kunne efter 63 minutters spil sende den afgørende scoring i nettet.

FC Salzburg – Manchester City 0-2 (0-1)
0-1: David Silva (8)
0-2: Jó (63)

Sporting leverede en ganske fin overraskelse, da de slog Lille på udebane. Før kampen var det franske mandskab ellers blevet gjort til ret store favoritter. Sporting formåede dog med to scoringer i kampens første halvleg, at holde hjemmeholdet fra fadet. En Lille-reducering i 2.halvleg var, hvad det kunne blive til for værterne, og Sporting kommer dermed glimrende fra start i turneringen.

Lille – Sporting 1-2 (0-2)
0-1: Simon Vukčević (11)
0-2: Hélder Postiga (34)
1-2: Pierre-Alain Frau (54)

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder