Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Efter vildt drama på heden: FCM-boss advarer om naivitet efter millionsalg

FC Midtjylland måtte nøjes med 2-2 mod FC Nordsjælland efter en dramatisk affære på MCH Arena. Efter opgøret slog cheftræner Mike Tullberg fast, at holdet er i gang med en markant genopbygning efter transfervinduets massive millionsalg.

Indkast.dk på MCH Arena

Det bølgede frem og tilbage i mandagens topopgør, hvor midtjyderne to gange kom bagud på store personlige fejl, men fightede sig tilbage til det ene point. Selvom det spillemæssige udtryk svingede markant mellem halvlegene, afviser FCM-chefen at være for hård ved sit mandskab:

“Hvis du kigger på kampen som helhed, har vi en rigtig god første halvleg, hvor vi måske skal være lidt mere farlige. I anden halvleg må vi se på, hvem vi har på banen. Det vil være decideret naivt at tro, at vi står samme sted efter alt det, vi har solgt. Men præmissen er sådan, og vi har lavet det rekordvindue, vi alle drømte om for et år siden. Nu er det lukket, og nu handler det om den nye gruppe,” fastslog Mike Tullberg.

Med afskeden til profiler som Darío Osorio til Crystal Palace og Franculino Djú til tyrkiske Trabzonspor har FCM-staben måttet gentænke den taktiske struktur med færre deciderede kantspillere og flere centrale midtbanefolk.

“Da jeg skrev under for et år siden, vidste jeg godt, at hvis vi fik spillerne til at præstere, ville vi lave et rekordvindue. Nu venter der en ny opgave. Vi skal måske i højere grad være et hold og vinde på kollektivet nu, frem for at vi bare kan give bolden til to eller tre individualister, der afgør det selv,” forklarede cheftræneren.

Trods det store hamskifte i truppen piller Tullberg ikke ved ambitionerne på heden:

“Målsætningen ændrer sig overhovedet ikke. Vi skal spille med der, hvor det er sjovt. Vi har ikke meget tid til at sætte tingene sammen, for vi spiller hver tredje dag, men det udtryk, vi ønsker på banen, skal vi nok få bygget op hurtigt.”

FC Midtjyllands sommertransferplan: Hvem skal de sælge og hente?
Allerede inden transfervinduet stod FCM foran potentielt enorme ændringer i truppen. Flere af de profiler, der kunne udløse de helt store handler, var centrale i klubbens sommerplan.

FC Midtjylland afviser kæmpebud på Franculino
Franculino var længe en af FCM’s mest eftertragtede spillere, og klubben kunne tidligere tillade sig at afvise enorme summer. Siden ændrede situationen sig markant for den målfarlige profil.

Premier League-interessen vokser om FCM-stjerne
FC Midtjyllands profiler tiltrak sig massiv udenlandsk interesse frem mod rekordvinduet. Særligt fra England blev der holdt nøje øje med værdierne i den midtjyske trup.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder