Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Championship
Norwich
Watford
Jeppe Syndergaard Jensen

Efter skidt start i England - Hoff Thorup taler ud

Den tidligere danske succes-træner i Superligaen, udtaler sig nu på Norwich Citys vegne. Læs Hoff Thorups udtalelser her.

Den danske træner, Johannes Hoff Thorup, skiftede denne sommer FC Nordsjælland ud med den stolte engelske traditionsklub, Norwich City. Med en øjeblikkelig placering som nummer 15 i Championship, har de gul-klædte kun vundet en sejr i de første fem ligakampe. 

Trods den resultatmæssige dårlige start, ser den 35-årige dansker, at klubben bevæger sig i den rigtige retning. I et interview med BBC Look East, siger danskeren følgende: 

- Jeg håber, at fansene kan se, at vi tager skridt i den retning, hvor det bliver mere klart, hvorfor vi tager disse beslutninger. […] Det er en forpligtelse for en træner og for en klub, at der er en klar identitet. Når jeg ikke er her mere, så synes jeg, at klubidentiteten skal forblive den samme. 

Hertil fortsætter danskeren den optimistiske og positive indstilling til tingene: “Jeg synes, spillerne gør det godt. Jeg synes, at spillerne virkelig tilpasser sig og prøver og viser også, at vi faktisk har taget nogle store skridt".

- Når du prøver at gå en ny vej og gøre noget anderledes i forhold til, hvad du har gjort før, så tager det tid, og der er mange ting, der skal gøres.

Hoff Thorup og Norwich-mandskabet skal lørdag duellere mod Watford i håbet om at høste den anden sejr i sæsonen. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER