Efter lang næse: Bayern jagter Premier League-stjerne
Efter at have måtte se Florian Wirtz vælge Liverpool, retter Bayern München nu blikket mod Crystal Palace-stjernen Eberechi Eze.
Det skriver Daily Express og BBC.
Bayern havde ellers været villige til at sprænge banken for Wirtz, men må nu arbejde videre med alternative transferplaner. En af dem hedder Eberechi Eze – Crystal Palaces store FA Cup-helt – som nu skal være et varmt mål.
26-årige Eze, der i weekenden sikrede Palace FA Cup-trofæet med en sejr over Manchester City, har en frikøbsklausul på 540 millioner plus yderligere 60 millioner i mulige bonusser.
Ifølge samme kilde bliver klausulen aktiv igen ved sæsonens afslutning, men er tidsbegrænset og udløber cirka to uger før sommerens transfervindue lukker.
Eze har tidligere været i søgelyset hos blandt andre Manchester City, og Crystal Palace ønsker helst at beholde ham.
Klubben planlægger at indlede kontraktforhandlinger med den engelske landsholdsspiller, som har haft en fremragende sæson og skød klubben i Europa med sit finalemål.
Ifølge mediet har Bayern også Brighton-profilen Kaoru Mitoma og AC Milans Rafael Leão på radaren.