LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Efter to kampe med Brøndby: Steve Coopers største udfordring

Michael Gregoritsch bringer bange anelser frem hos fans af Brøndby IF.

Per Frimann var meget ærlig under sin kommentering af AGF - Brøndby. 

Eksperten havde mere end svært ved at se den østrigske angriber Michael Gregoritsch blive en stor succes for Brøndby IF.

Sådan har en del fans det faktisk også. 

Michael Gregoritsch har fundet vejen til netmaskerne to gange indtil videre: På indirekte frispark tæt på mål mod Strasbourg og på straffe mod FC København. 

I åbent spil har den tidligere Bundesliga-angriber mest af alt været et fremmedelement i Brøndbys spil. 

Der kommer ikke rigtig nogle indlæg, som den store angriber kan arbejde med - og indgå i spillet langs græsset har Michael Gregoritsch svært ved. 

Et fejlkøb?

Så hvor godt passer den løntunge østriger egentlig ind på Steve Coopers mandskab?

Det er naturligvis noget, som den nye træner i Brøndby går og grubler godt og grundigt over. 

Michael Gregoritsch er et alt for stort og profileret indkøb til at starte på bænken, så han skal død og pine bare i gang. 

Der ligger en vigtig opgave foran Cooper og resten af teamet. 

Fejlkøb, mener kritiske fans allerede. 

Men Michael Gregoritsch skal vel lige have lov at komme op i gear, før det prædikat bliver puttet på ham. 

Gregoritsch kan lukke munden på kritikerne ved at bombe B.93 sønder og sammen i pokalturneringen onsdag aften.

Hvis han da overhovedet skal spille kampen …

Pletskud på straffe mod FC København:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder