Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Efter brud med FCM: Profil har fundet ny klub

Paulinho forlader FC Midtjylland efter 217 kampe, ni mål og 16 assists. Venstrebacken skifter gratis til Botafogo på en aftale frem til udgangen af 2028.

Paulinho er færdig i FC Midtjylland efter syv år i den danske klub.

Botafogo har officielt præsenteret den brasilianske venstreback, som skifter på en fri transfer og har skrevet under på en kontrakt frem til udgangen af 2028.

Paulinho kom til FC Midtjylland fra Bahia i sommeren 2019 og nåede 217 officielle kampe for klubben. Her bidrog han med ni mål og 16 assists.

Brasilianeren var blandt andet med til at vinde tre danske mesterskaber og to pokaltitler med midtjyderne.

Nu vender den 31-årige forsvarsspiller hjem til Brasilien, hvor han skal repræsentere Botafogo.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder