Kritikere kiggede lidt skævt til ansættelsen af belgiske Vincent Kompany som ny træner for Bayern München.
Det blev anført, at træneren ikke havde tilstrækkelig med ballast i sin trænerkarriere til at tage jobbet i den tyske gigaklub.
Men sæsonen er startet på ganske imponerende vis.
- 3 kampe i Bundesligaen: 3 sejre og 11:3 i målscore
- 1 kamp i Champions League: 9-2 over Dinamo Zagreb
Jo, tallene taler for sig selv. En god start bør aldrig undervurderes. Og så må vi se, hvad der sker, når Bayern-båden kommer ud i lidt uvejr.
Kompany tager kritikken med stor sindsro:
‘Man kan altid finde ting og sager online – så jeg tager det virkelig ikke personligt.’