Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Efter 6-0 er topholdet klar til luftkrig

FCM har Superligaens bedste forsvar, efter der ikke er scoret mod dem på standardsituationer i denne sæson. Underligt med de små spillere, som de har – eller hva’?

6-0… det er et forsvarssystem i håndbold, Arsenals sejr over Braga i CL, et ”æg” i tennis, men også FCM’s udbytte på standardsituationer i denne Superliga-sæson. Seks gange har FCM scoret, efter det der engang blev kaldt ”dødbolde”, mens der slet ikke er scoret mod midtjyderne.

Søndag venter SønderjyskE, der har meget fokus på denne del af fodboldspillet, og det bekymrer ikke assistenten Glen Riddersholm, som Indkast.dk har talt med:

– Kampen mod SønderjyskE kan godt komme til at minde noget om vores sidste kamp (1-1 mod Randers, red.), da Randers også var godt organiseret og satsede meget på omstillingsspillet. Derudover har begge hold stor fokus på standardsituationerne, men det bekymrer os ikke inden oprøret mod SønderjyskE.

FCM har spillet otte Superliga-kampe, og der er kun scoret fem gange imod dem, selvom der har været voldsomme ændringer i defensiven, og det er Riddersholm stolt over.

– Vores stærke defensiv har ikke været den samme to kampe i træk, så at den har klaret sig så godt, er et godt billede på, at det koncept vi udviklede i efteråret fungerer, og fundamentet er helt i top, siger Riddersholm til Indkast.dk.

I kampen mod Randers startede FCM med Hassan, Salami og Igboun, der alle tre er 172 cm. høje samt Izunna på 171 cm. Trods den lille kvartet er FCM stærke i hovedspillet, og det har følgende simple forklaring, mener Riddersholm:

– Selvom man er lille, behøver man ikke at være dårlig i hovedspillet. Den fysik og kraft, ved dem du nævner, kan til en hver tid kompensere for dette. De sidste sæsoner har FCN været stærkest på standardsituationerne i Superligaen, og det skyldes i hvert fald ikke, at de er høje. Det gælder om at være godt velorganiseret, og det er vi…

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder