Så dyrt er det for Manchester United at fyre Erik ten Hag
Der er igen rygter om, at Manchester United vil fyre Erik ten Hag, men det bliver dyrt for dem.
Den hollandske træner Erik ten Hag har været været genstand for en del kritik i hans tid hos Manchester United, og det er han også i øjeblikket.
Manchester United har nemlig fået en sløj start på den nye sæson i Premier League, hvor de kun har fået syv point i de første seks kampe, og i weekenden tabte de med 3-0 til Tottenham hjemme på Old Trafford.
Det har været med til at sætte gang i rygterne igen, og flere medier beretter om, at United lige nu overvejer, om de skal fyre ten Hag eller fortsætte med den hollandske træner.
GOAL skriver dog, at det bliver dyrt for den engelske storklub at fyre træneren, da de skal betale ham et beløb på 155 mio. kroner, hvis de vælger at gøre det.