Dybe Brøndby med solid genstart
Frederik Birks Brøndby-hold er landet på et markant andet udtryk, end det træneren i sin tid skitserede. Og det virker.
Mesterskabsspillet er således blevet skudt i gang med sejre over både FC Midtjylland og AGF.
Brøndby stod dybt meget af tiden. Rigtig dybt. Det gav så plads i opstillingerne til en raket som Kvistgaarden, der spillede en stor kamp.
Vallys nettede på flot oplæg fra Nartey. Kvistgaarden satte hovedet på en kanonkugle fra Suzuki.
Siden blev der spænding om sagerne efter reducering fra - naturligvis - topscorer Patrick Mortensen.
Sebulonsen lobbede forbi på en kæmpe mulighed for at afgøre sagerne til sidst.
Men dybe Brøndby bestod og er i den grad i spil til et sæt medaljer.
Frederik Birks pragmatisme kan vise sig at række rigtig langt. Fem kampes mesterlære var opskriften.
Brøndby har nu lige så mange point som AGF - men en dårligere målscore.
Vi følger op med reaktioner fra mixed zone.