Dundrende dansk fiasko: Hørte godt at de vil have mig fyret
Huha, den var ikke god, Forest!
Det skulle have været den helt store fest, da man for første gang i 30 år skulle spille europæisk fodbold på City Ground i Nottingham. Modstanderen virkede overkommelig - de danske vicemestre fra FC Midtjylland.
Men sådan skulle det på ingen måder gå.
FC Midtjylland spillede en stor kamp, og da Valdemar Byskov i de sidste minutter scorede til 3-1, var budskabet klart fra lægterne.
“You're getting sacked in the morning.”
Fyrings-sangen var naturligvis rettet mod manager Ange Postecoglou, der har fået en horibel start i Forest og står uden sejr i sine seks første kampe.
Og efter kampen reagerede han på fansenes tilråb:
"Fansene er skuffede, og de har deres ret til at have en mening omkring mig. Jeg hørte godt, hvad de sang. Der er ikke længere noget, der overrasker mig i fodbold. Det er sådan, klimaet er, og tingene går, som de går. Jeg kan ikke gøre noget for at kontrollere det," siger Ange Postecoglou ifølge BBC efter kampen.