Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Dortmund missede klubrekord

Den tyske Bundesliga-klub Borrusia Dortmund kunne med en sejr i dagens kamp mod Hoffenheim slå klubrekorden med otte ligasejre i træk.

Dortmund tog imod Hoffenheim hjemme på Signal Iduna Park i Nordtyskland, og klubben kunne med en sejr sikre sig den ottende liga-sejr i træk og dermed slå klubrekorden med flest vundne kampe i træk. Men rekorden glippede desværre, da kampen endte uafgjort 1-1.

Dortmund kunne dog alligevel være tilfreds med resultatet, idet de sort og gul-stribede nordtyskere først fik udlignet i det 93. minut på et frisparksmål af indskiftede Antonio da Silva.

Demba Ba bragte allerede Hoffenheim foran 1-0 efter ni minutter, og blot få minutter senere kunne Dortmunds midtbanespiller, Nuri Sahin, bringe balance i regnskabet, men den tyrkiske landsholdsspiller brændte sit andet straffesparksforsøg, efter at have sparket det første forsøg om.

Dortmund var, i flere perioder af kampen, presset tilbage i banen og de kunne aldrig rigtigt tilspille sig den store målchance. I overtiden fik de dog tilkendt et tvivlsomt frispark, som indskiftede Antonio da Silva sparkede ind i netmaskerne.

Dortmund ligger dog stadig nummer to med 22 point efter ni kampe, to point efter FSV Mainz 05 på førstepladsen.

Dortmund – Hoffenheim 1-1 (0-1)
0-1 Demba Ba (9)
1-1 Antoni da Silva (93)

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder