Dorgu roser Uniteds tilgange
Matheus Cunha blev hentet i juni fra Wolves for 62,5 millioner pund, inden paraguayanske Diego Leon fulgte i juli. Kort efter kom Bryan Mbeumo til fra Brentford for 65 millioner pund, mens Benjamin Sesko senest er ankommet fra RB Leipzig for 66,3 millioner pund.
De fire spillere blev præsenteret for fansene på Old Trafford inden en testkamp mod Fiorentina, og ifølge Dorgu har de allerede sat deres præg.
”Jeg synes, de nye spillere har hjulpet. De bringer meget god energi og kvalitet ind i gruppen. Alle har noget at bevise denne sæson. Vi skal tilbage til Europa, så vi må stå sammen, være glade og positive og prøve at gøre, hvad træneren beder os om,” siger Dorgu til BBC Sport.
United har fået en vanskelig start på Premier League, hvor holdet efter nederlag til Arsenal og uafgjort mod Fulham blot har et point efter to kampe. Alligevel er Dorgu klar i spyttet om målsætningen:
”Vi går hundrede procent efter at vinde Premier League. Vi er Manchester United, så det vil altid være vores mål.”
United møder onsdag Grimsby Town i Carabao Cuppen, hvor Ruben Amorim får mulighed for at jagte sin første sejr som United-manager.