LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Dorgu forsvarer kritik mod Amorin

Patrick Dorgu står bag Ruben Amorim i debatten om Manchester Uniteds system. Den danske wingback afviser kritikken af 3-4-3-formationen og peger på, at spillet netop giver frihed og fleksibilitet.

Amorim er blevet beskyldt for at være for fastlåst i systemet, men Dorgu ser det anderledes. "Det afhænger af, hvilket system du spiller imod. Man kan altid falde ned til en 4-3-3. Det handler om at tilpasse sig og hjælpe hinanden. Så er det egentlig ikke systemet, det kommer an på," sagde han før weekendens kamp mod Fulham.

For den 20-årige dansker er pointen, at formationen ændrer sig undervejs i kampene. "Hvis midtbanen bliver mand-mand dækket, kan de trække ned og få bolden. Du er nødt til at bevæge dig, men selvfølgelig i din position. Det handler om at skabe løsninger," forklarede han ifølge The Guardian.

Uniteds målsætning efter sidste sæsons skuffelse er klar: Klubben vil tilbage i toppen. "Vi går efter at vinde Premier League. Vi er Manchester United, og det vil altid være målet. Men vi skal tage det kamp for kamp," fastslog Dorgu.

Danskeren kom til klubben fra Lecce i februar for 30 millioner euro, og denne sommer har Amorim fået tilført offensiv kraft i form af Benjamin Sesko, Bryan Mbeumo og Matheus Cunha. Særligt samarbejdet med Cunha ser Dorgu frem til. "Han er god til at drive bolden forbi modstandere, og med mine løb kan jeg hjælpe ham med det. Han snakker meget, er sjov og har masser af energi, så det er nemt at spille sammen med ham," sagde han.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder