Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Døde Paul allerede i sommer?

En filminstruktør tror, at Blæksprutten Paul allerede døde i sommer – og tyskerne har dækket over det lige siden.

Den synske blæksprutte Paul – der forudsagde en lang række kampe under sommerens VM-slutrunde – er knap død, før konspirationsteorierne begynder at florere.

Den anerkendte instruktør Jiang Xiao spekulerer i sin nye thriller med titlen ”Hvem dræbte Blæksprutten Paul?” om hvordan det tragiske dødsfald kan have fundet sted.

Ifølge Jiang Xiao har Paul faktisk været død i de sidste tre måneder og blev i juli erstattet af en ”falsk blæksprutte” af det tyske akvarium, Oberhausen Sea Life Centre, hvor han boede.

– Vi har været i kontakt med det tyske akvarium siden begyndelsen af produktionen, men det virkede på mig, som om de var bange. Filmen handler om at afsløre den skjulte historie bag blækspruttens mirakler, så de blev nervøse, hævder Jiang Xiao.

– For at kunne lave filmen udførte vi mange undersøgelser, og jeg er 60 % til 70 % sikker på, at Paul døde d. 9. juli (to dage før VM-finalen), og at tyskerne har dækket over det lige siden.

På det tyske akvarium giver man ikke meget for instruktørens spekulationer og teorier.

– Der er bestemt ikke sandt, at Paul døde i sommers. Vi kan med absolut sikkerhed bekræfte, at han døde i nat, siger en talsmand for akvariet ifølge The Guardian.

Paul bliver kremeret indenfor de næste par dage. Hans aske bliver udstillet i en urne på et alter, sammen med et portræt og videoklip fra hans liv.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder