LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Det største brag længe? Yamal og Messi skal snart mødes på Camp Nou

Lionel Messi og Lamine Yamal på Camp Nou. Et brag, der venter forude, er der nu meldinger om.

Messi mod Yamal. Så er der lidt gang i den, var. 

Argentina og Spanien skal spille Finalissima, kampen mellem europamestrene og Amerikas største. 

Der er endnu ikke fundet en dato eller sted til kampen, men nu er der meldinger om, at braget skal afvikles på Camp Nou. 

Det skriver flere spanske medier. 

Den argentinske journalist Germán Carrara mener at vide, at Barça allerede har ansøgt om, at det nye Spotify Camp Nou skal være det stadion, der skal huse kampen mellem de to giganter.

Datoen er endnu ikke fastlagt, for i 2025 ser det ud til, at der ikke er plads i kalenderen til at afvikle storopgøret. 

Det skyldes, at Argentina har travlt næste år, da de har to VM-kvalifikationskampe planlagt mod Chile (4. juni) og Colombia (9. juni).

I foråret og efteråret er argentinernes kalender booket. 

Der kunne måske være mulighed for at lægge kampen engang i juni efter Nations League og VM-kval, men det bliver svært på grund af klub-VM, hvor flere argentinske og spanske spillere er med. 

Real Madrid og Atlético Madrid er med ved den store turnering i USA, mens Boca Juniors og River Plate er med fra Argentina.

Spanske og argentinske spillere som Rodri, Lautaro, Enzo Fernandez og Marc Cucurella er også med ved klub-VM for henholdsvis City, Inter og Chelsea.

Turneringen afvikles fra den 15. juni til den 13. juli i USA i sommeren 2025. 

Derfor er der meldinger om, at den store finale bliver spillet enten i foråret 2026 eller lige inden VM i USA. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder