Er der stress at spore i FCK?
Den 27. august tog FC København imod FC Basel i Parken i CL-playoff'en, og her måtte FCKs midtbaneprofil Magnus Mattson udgå med en skade, der holder danskeren ude i resten af sæsonen.
Meldingen efter kampen var, at Løverne ville forsøge at signe to midtbanespillere.
På transfervinduets deadlineday den 1. september klokken 23.00 havde de danske mestre endnu ikke hentet en ny midtbanespiller, men ved midnat blev Mads Emil Madsen præsenteret som ny FCK'er.
Altså var det kun én spiller, der blev hentet til den danske hovedstads midtbane i modsætning til, hvad der ellers blev lovet af FCK-træner Jacob Neestrup.
Til FCK-podcasten Kvart i bold udtaler Nees om det hektiske transfervindue:
- Jeg ved ikke, om det er en lettelse, men det er en dag, du venter på som træner. Måske også som spiller, men i hvert fald som træner, uanset hvad der sker på godt og ondt, så er der i hvert fald et facit, når vinduet lukker, så er det afklaret. Så ved du, hvad er er at gøre, og hvad der ikke er at gøre.
- Den trup, jeg har, er stærk. Jeg synes heller ikke, der er en grund til at sige andet efter de første 13 kampe, vi har spillet.
FCK skal i weekenden op mod Brøndby på Brøndby Stadion, hvor Mads Emil Madsen kan få debut for Superligaens førerhold.