Er der egentlig krise i Manchester United?
Manchester United har ifølge rigtig mange haft en meget hård start på sæsonen. Nogen kalder holdet det dårligste Manchester United hold nogensinde.
Ja, de tabte til Grimsby. Stor fiasko. Kigger man derimod på Premier League har spillet måske heller ikke været prangende, men efter de første 5 kampe har klubben 7 point.
Det er lige så mange point som Manchester City og kun 3 point efter Arsenal, der eftersigende skulle være titeludfordrere. Dertil skal det også regnes ind, at de har spillet mod Arsenal, City og Chelsea allerede. Det er derfor ikke et nemt startprogram, som klubben har haft.
Så hvis man zoomer ud og ser hele situationen som en helhed, kan der vel godt stilles spørgsmålstegn ved om Manchester United er et helt håbløst sted eller om det måske går nogenlunde.