LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Delikat skifte på vej? Dansk Liverpool-fan til Everton

Jesper Lindstrøm ligner en mand på vej væk fra Napoli.

‘Jobbe’ havde kæmpe succes i Brøndby IF. Siden fulgte et rigtig godt ophold i Frankfurt.

I Napoli hoppede kæden dog hurtigt af. Derfor er der intet overraskende i, at danskeren rygtes væk fra den syditalienske klub. 

Fabrizio Romano melder på X, at en lejeaftale med Everton skulle være lige oppe over. Lindstrøm er angiveligt til lægetjek i dag, onsdag.

Everton lejer Jesper Lindstrøm med en købsoption. På den måde kan offensivspilleren løbe på banen for rivalerne til sin yndlingsklub - vel ved siden af Brøndby IF.

Jobbe har tidligere udtalt, at han er fan af Liverpool FC. Derfor er det naturligvis lidt af en delikat sag at skifte til lokalrivalerne. 

Men siger man nej til sådan et skifte, fordi man holdt af at se Liverpool i TV som dreng?

Nej, vel.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder