LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Deco set i samtale med agenter for to Barca-profiler

FC Barcelonas sportsdirektør Deco har afholdt samtaler med agenterne for henholdsvis Dani Olmo samt Joan Garcia, der står i forskellige situationer i klubben.

Ifølge det store spanske medie Sport skulle den catalanske storklub FC Barcelonas sportsdirektør Deco være blevet set afholde samtaler med agenterne for Dani Olmo og Joan Garcia i går.

Mediet beretter, at samtalerne skulle have omhandlet Dani Olmos opadgående form samt Joan Garcias skadessituation, der opstod for nogle dage siden.

Førstnævnte 27-årige Dani Olmos situation er positiv i Barca, da den spanske midtbanespiller på det seneste har fået en mere afgørende rolle i skadesfraværet af Gavi og Fermin Lopez.

Så selvom Olmo har en kontrakt, der løber frem til sommeren 2030, kunne man måske forestille sig, at samtalerne kunne have omhandlet nogle muligt forbedrede kontraktforhold.

Hvad angår den 24-årige spanske målmand Joan Garcia, der blev købt i Espanyol denne sommer, så er hans situation noget helt andet end Olmos.

For Garcia er blevet opereret i sit venstre knæ, og forventes ude i op til 4-6 ugers tid, hvorfor hans helingssituation også vil kræve tæt dialog imellem klub og agenter. Garcia har kontrakt til 2031.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder