Jens Stages fremtid har været et af de helt store samtaleemner i Werder Bremen denne sommer, men nu er der sat punktum.
Sportsdirektør Clemens Fritz slår over for DeichStube fast, at den danske landsholdsspiller ikke får lov til at forlade klubben i dette transfervindue.
“Vi kommer ikke til at sælge Jens denne sommer. Den sag er endeligt lukket,” siger Fritz.
Ifølge det tyske medie afviste Werder tidligere på sommeren et bud på 10 millioner euro fra Hoffenheim, mens også Panathinaikos fik afvist et tilbud på 8,5 millioner euro.
Internt besluttede Werder desuden allerede efter sæsonens første pokalkamp, at Stage ikke længere skulle være til salg, da klubben vurderede, at der var for kort tid til at finde en erstatning.
Beslutningen er blevet meldt direkte til danskeren, som ifølge DeichStube gerne havde taget det næste skridt i karrieren allerede denne sommer.
Trods den afviste transfer er Werder ikke bekymrede for Stages indstilling.
“Jens identificerer sig fortsat fuldt ud med Werder, er enormt vigtig for os sportsligt og vil også i den nye sæson være en ubestridt leder,” siger Clemens Fritz.
Den 29-årige dansker har kontrakt med Werder Bremen frem til sommeren 2028.
FCK følger 19-årig Bundesliga-spiller
Hoffenheim har selv en eftertragtet spiller, som flere klubber forsøger at lokke væk. FCK er blandt bejlerne til det unge angrebstalent, men den tyske klub har en klar holdning til et muligt salg.
Dansk landsholdsspiller kan være på vej mod exit
Mens Werder lukker døren for et dansk salg, kan en anden landsholdsspiller forlade tysk fodbold. Hans klub er allerede begyndt at kigge efter en ny spiller til positionen, mens fremtiden fortsat står åben.
Tyrkisk gigant interesseret i dansk angriber
En anden dansker i tysk fodbold kan også stå foran et markant klubskifte. En udenlandsk storklub har fået øje på angriberen efter en vanskelig sæson – men økonomien kan gøre en handel kompliceret.





























