Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Zass

Dansker på vej til populær europæisk klub fra kæmpe CL-liga?

Casper Tengstedt kan være på vej til Sankt Pauli, skriver den portugisiske sportsavis Record.

Den portugisiske sportsavis Record skriver, at den nyoprykkede Bundesliga-kultklub FC St. Pauli er interesseret i at låne Benficas danske angriber Casper Tengstedt. 

Hamborg-mandskabet har taget kontakt til SL Benfica om et muligt lån af den danske angriber. 

Den 24-årige tidligere FC Midtjylland-akademidreng kom til den portugisiske hovedstadsklub i januar 2023. 

Siden da har han scoret fire mål og lavet tre assists i 21 ligakampe for Ørnene. 

I sidste sæson lavede han yderligere fire assists i 14 kampe i CL, EL og den portugisiske pokalturnering.

Benfica kræver en overgangssum på cirka 50 millioner kroner fra interesserede købere, hvilket er samme pris, som de betalte for Tengstedt for halvandet år siden. 

Et skifte til det nyoprykkede Bundesliga-hold kan blive forhindret af, at potentielle købere som Braithwaites tidligere klub Espanyol måske er villig til at lægge det fulde beløb allerede nu. 

Benfica foretrækker måske alligevel at beholde Tengstedt via en låneaftale for at se ham an. 

Pauli kan potentielt love regelmæssig spilletid til den tidligere FCM’er.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart