LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Clausen

Dansker på listen over de bedste sommertransfers i Portugal

Conrad Harder er ved at have skabt sig et rigtig godt ry i Portugal, og nu er der massiv hæder til danskeren.

Den danske angriber Conrad Harder er blevet udpeget som en af de bedste sommertransfers i Portugal i 2024. 

Det fremgår af en rangering fra det portugisiske medie Bola na Rede. 

Harder, der i sommer skiftede til Sporting CP, har allerede markeret sig som en fremtidens stjerne hos de portugisiske mestre.

Conrad Harder, blot 19 år, blev hentet til Sporting fra Superligaen, men har hurtigt bevist, at han er pengene værd. Med syv mål og tre assists i sine første 20 kampe har den unge dansker vist en imponerende evne til både at afslutte og skabe chancer.

Ifølge Bola na Rede er Harder "en meget komplet angriber" med stor fysisk styrke og skarp afslutningsevne. Selvom han stadig står i skyggen af klubbens svenske stjerneangriber Viktor Gyökeres, har Harder allerede skabt stor optimisme blandt klubbens fans og ledelse.

Harder placeres som nummer tre på listen over sommerens bedste transfers i den portugisiske liga, kun overgået af SL Benficas tyrkiske kantspiller Kerem Akturkoglu og FC Portos unge spanske målsluger Samu Aghehowa.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder