Danske Conrad Harder vil efterligne Haaland! - 'Ser stor sammenligning'
I sommerens transfervindue tog han fra FC Nordsjælland til Sporting CP i Portugal. På tirsdag står han ansigt til ansigt med nogle af verdens bedste fodboldspillere, når det portugisiske mesterhold skal duellere i Champions League mod Manchester City.
I et interview foretaget af The Athletic med Conrad Harder nævner han, hvordan først Ronaldo og dernæst Haaland var hans idoler: “Mit idol var Cristiano Ronaldo ... men så kom Erling Haaland. Han er en rigtig god spiller, og jeg ser hans spil for at prøve at lære at gå i denne retning".
The Athletic fremhæver da også selv, at der er visse ligheder mellem Haaland og Harder, og kalder sammenligningen for uundgåelig’. Mediet skriver, at der er ligheder, grundet “en høj skandinavisk angriber med svulmende lår, blondt hår og en venstre fod med kæmpe kraft”.
Mediet skriver da også, at FCN tidligere har nævnt ham som ‘mål-liderlig’. Den 19-årige danske angriber har scoret 5 gange for Sporting CP i indeværende sæson.