Dansk træner indblandet i tilbagekaldt Aston Villa-lejesvend
Angriberen, Lewis Dobbin, er ejet af Aston Villa, men har i starten af denne sæson været udlejet til West Bromwich Albion, dog uden den store spilletid. Blot 1 startplads er det blevet til i hans 17 optrædener for WBA.
Men nu meldes han interessant for den danske træner, Johannes Hoff Thorup, og Norwich City. Det skriver The Athletic. Spørger du hos West Brom-fanekspert fra Football League World er det noget overraskende, at Dobbin kan havne hos danskerklubben:
“Jeg troede, at Lewis Dobbin ville tage til et hold længere nede i Championship. Et sted, hvor han ville have en større garanti for kontinuerlig spilletid. […] Jeg tvivler på evnen til, at han vil være i stand til at spille fra start konsekvent, og jeg tror, at Aston Villa har lavet en fejl ved ikke at sende ham til et hold, hvor han vil spille mindst 60 til 70 minutter om ugen."
Hvis 21-årige Dobbin slutter sig til Hoff Thorups Norwich City, er det til et hold, der lige nu ligger på 11. pladsen med 33 point.