Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Michael Ehrhorn

Dansk traditionsklub bløder i nyt regnskab

Vejle Boldklub præsenterer et underskud på 15,6 millioner kroner. Man forventer dog bedre tider i år.

For nogle af de største danske klubber er et underskud på adskillige millioner ingen katastrofe. I de mindre klubber er det dog noget, der er til at tage og føle på, og i Vejle Boldklub har man lavet blodrøde tal i Nørreskoven.

På sin hjemmeside bekræfter Vejle, at man efter en dyr tid i Nordic Bet Ligaen har landet et underskud på 15,6 millioner kroner.

Klubben skriver:

"Overordnet har Vejle Boldklub med udgangspunkt i strategien øget klubbens brand connection til lokalområdet og sikret en stærkere lokalforankring – både i forhold til klubbens CSR-strategi, men også gennem spillertruppens øgede integration i lokalområdet; både gennem samarbejdsklubberne i Future Vejle, ved et markant øget salg af merchandise og vækst på antallet af sæsonkortholdere i segmentet af kvinder og børn.

Gennem arbejdet med strategien er klubben også lykkedes med at få det antal akademispillere, som strategien tilskriver, ind i førsteholdstruppen. Her kan nævnes Gustav Nørregaard Knudsen, Anders Sønderskov, Lasse Flø, Andreas Tomaselli, Tobias Lauritsen, Oliver Provstgaard og Thomas Gundelund.

Resultatet for 2023 er et underskud på 15,6 millioner kroner, af hvilket en langt overvejende del er inkasseret i første halvår, hvor Vejle Boldklub spillerede i NordicBet LIGA.

Vejle Boldklub forventer et positivt resultat for 2024."

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER