Live – Mest populære fodboldnyheder

Mia Bøckmann

Dansk landsholds-keeper med stikpille til Chelsea

Mads Hermansen har delt sine tanker om gårsdagens kamp mod Chelsea, som han også fik en afgørende rolle i.

Mediet ‘Chelsea News’ skriver i dag, at Leicester keeperen Mads Hermansen i en udtalelse efter kampen fortæller, at han ikke synes Chelsea skabte meget og sejren var en smule heldig.

Måske en lidt kæk kommentar, når man efterfølgende står uden point fra opgøret. Men Hermansen spillede en flot kamp, som måske kan retfærdiggøre hans selvtillidsfyldte attitude efter. 

Hermansen stod for flere flotte redninger, og tryllede også en redning op af hatten, da Chelseas’ nr. 20 Cole Palmer forsøgte at bringe hjemmeholdet foran på et straffespark allerede efter 22 minutter.

Mads Hermansen kom til Leicester fra Brøndby IF sommeren 2023, hvor han blev solgt for en sum i omegnen af 50 millioner kroner og har siden været en iøjefaldende målmand i Premier League. 

I nuværende sæson har han vogtet målet for Leicester i 21 kampe. Han har måtte hente bolden ud af målnettet hele 44 gange og det er kun blevet til et enkelt clean sheet mod Ligaens nr. 8 Bournemouth, som endte 1-0 til Leicester. 

På trods af en svær sæson i Leicester, hvor klubben på nuværende tidspunkt er placeret på en 19. plads og står til nedrykning, så har danskeren gjort stort indtryk på flere af konkurrenterne i ligaen.

 I følge mediet ‘transfer feed’ så er Hermansen flere gange sat i forbindelse med et skifte til Manchester United.                                         

Læs også: Onana i problemer! Ny dansk keeper til Manchester United? 

Det seneste rygte på selv samme medie lyder dog på, at Chelsea muligvis selv vil have fingrene i den 24-årige landsholds målmand. Enzo Maresca har angiveligt opfordret klubben til at hente ham, da de har haft udfordringer på målmandspositionen. 

På trods af Hermansens udtalelser efter opgøret, vil det være et klart ryk op ad stigen for danskeren. Hvis Leicester rykker ned, vil det også betyde, at han fortsat er at finde i den Engelske Premier League til næste sæson.  

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart