I sommeren 2023 spillede han 2. Division for B93. Her blot 1,5 år senere duellerer han med nogle af de største spillere i England, idet han til dagligt gør sig i Championship for West Bromwich.
Den 21-årige Tammer Bany roses til skyerne for hans ærgerighed og dedikation til tingene i den nye tilværelse i England. Dét skriver mediet, Express and Star, der nævner, at ‘den nye dreng er ivrig efter at lære med sine første uger i klubben’.
Den danske offensive midtbanespiller foretog et skifte på 3,3 millioner pund fra Randers FC i slutningen af transfervinduet. Danskeren fik lørdag debut for de stribede, da han fik de sidste minutter og nåede at lave en assist i 2-0-sejren over Oxford United.