Den danske Premier League-angriber William Osula ser efterhånden ud til at være på vej mod en ny klub i form af Bundesliga-mandskabet Eintracht Frankfurt.
Det skriver den tyske transferjournalist Florian Plettenberg, som peger på, at danskeren har en mundtlig aftale på plads med tyskerne.
Dermed kan et vinterskifte komme på tale for Osula, hvor der er første omgang vil være tale om en lejeaftale med en købsoption på omkring 135 millioner kroner.
Dertil vil der være en pris for lejen på omkring 21 millioner kroner for at have Osula på plads.
Det har også været svært for Osula at få spilletid i klubben efter eksempelvis Nick Woltemade kom til klubben i forbindelse med sommerens transfervindue.
Hidtil er det blevet til 14 kampe i alle turneringer i denne sæson for Osula, hvor han har scoret tre gange og lavet én assist.
I Frankfurt vil Osula, hvis skiftet går igennem, blive holdkammerat med den danske landsholdsback Rasmus Nissen Kristensen.