Live – Mest populære fodboldnyheder

MAEF

Danmark langer ud: Det her er bestemt ikke godt nok

Den danske træningsbane ved EM fylder meget, og det er vildt, at man kan stå i den situation, mener DBU-chef Christian Nørkjær.

Danmark tager om få dage hul på EM-slutrunden, og man er nu ankommet til Tyskland, hvor forberedelserne er i fuld gang. Desværre er de ikke optimale.

I Freudenstadt træner man på en bane, der bestemt ikke er god. Den er helt nyanlagt og har ikke fået ro til at sætte sig, og det risikerer at påvirke træningen.

Danmark er ikke ene om det problem, for UEFA har allieret sig med amatørklubber om baner til Europas bedste fodboldspillere. Og det er helt vildt, at den del sejler.

Det mener DBU-chef Christian Nørkjær:

“Det er et EM. Det er ikke til at forstå, at vi står her og taler om vores træningsbane. På mange måder er det uforståeligt, at der ikke står en fantastisk bane foran spillerne, når de har kvalificeret sig til EM. UEFA og de tyske arrangører må jo på et tidspunkt forklare, hvorfor vi er endt, hvor vi er,” siger Christian Nørkjær til Ekstra Bladet.

Christian Nørkjær understreger, at spillerne heldigvis ikke er så plagede af banen endnu. Man arbejder dog på en mulig plan B og C, hvis det går helt galt.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart