Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Crouch imponeret over Van der Vaart

Tottenham formåede at lande Rafael Van der Vaart fra Real Madrid inden transfervinduet lukkede, hvilket ifølge Crouch vidner om klubbens nyvundne status.

Da det lykkedes Tottenham at snuppe 4.pladsen for næsen af Manchester City sidste sæson, lykkedes det dem samtidig at avancere, hvad angår muligheder på transfermarkedet. Det er meget tvivlsomt, om Van der Vaart ville have valgt Tottenham, hvis ikke det var blevet til Champions League-deltagelse.

Ankomsten af den hollandske midtbane-kreatør har fået Peter Crouch til at trække store ord frem fra posen:

– Rafel er i en helt speciel klasse, specielt måden hvorpå han spiller bag ved den forreste mand, finder små lommer og simpelthen bare samler bolden op. Han går ret dybt og er en fantastisk spiller. Han kæmper sig til boldbesiddelse og skaber noget ud af ingenting, siger den høje englænder til Premierleague.com og berører også emnet vedr. Tottenhams nye status, efter Champions League er blevet en realitet:

– Jeg mener det faktum, at han har valgt at spille for os viser vores ambition. Han kom fra Real Madrid, så han har haft andre muligheder. Han er kommet til klubben og er faldet til med det samme.

Van der Vaart fandt med et suverænt indlæg Crouch i feltet under tirsdagens Champions League-opgør mod Werder Bremen, hvilket resulterede i Tottenhams 2. scoring i kampen. Det er ikke svært at forstå Crouchs optimistiske attitude, da han nu har både Modric og Van der Vaart til at levere de afleveringer, han skal bruge for at score mål.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder