LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Conrad Harder skal erstatte skadet profil ifølge tidligere Sporting-træner

Conrad Harder kan måske se frem til mere fast spilletid for Sporting i den kommende periode. Det mener en tidligere træner fra klubben i hvert fald.

- Harder, Maxi Araujo eller Geny Catamo på venstresiden? Jeg ville sige Harder. Når man tænker på, hvad han tilbyder Sportings angrebstrio sammen med Gyokeres og Trincao, så ville jeg vælge Harder. Han giver holdet mere angrebsstyrke, mere dybde og flere afslutninger på mål. Særligt ude fra feltet.

Sådan lyder de flotte ord om den 19-årige danske angrebskomet Conrad Harder fra den tidligere Sporting-træner Augusto Inacio. Udtalelserne er givet til det store portugisiske medie A Bola.

Udtalelserne skal ses i lyset af debatten om, hvem der skal erstatte 26-årige Pedro Goncalves i startopstillingen for den portugisiske hovedstadsklub Sporting.

Goncalves som normalt er en af Sportings bærende kræfter i angrebet pådrog sig nemlig en skade i Sportings seneste udeopgør imod Braga, og han forventes at være ukampdygtig året ud.

Således skal Sporting altså have fundet en afløser for ham, og her mener Inacio altså, at Harder er det mest oplagte valg foran to af klubbens øvrige talenter.

En imponerende tillidserklæring sendes altså imod Harder af Inacio. Særligt med tanke på at 23-årige Geny Catamo har taget hul på sin anden sæson i Sporting, og altså er mere erfaren. 

Catamo scorede fem mål og lavede tre assists i 27 kampe for Sporting i sidste sæson, og virker til at være i god udvikling. Og han erstattede da også Goncalves, da han udgik imod Braga.

Ikke desto mindre var det dog alligevel Conrad Harder, som blev den helt store helt for Sporting, som ellers var nede 2-0 ved pausen. 

Harder lavede nemlig både føringsmålet til 2-3, som var et flot velplaceret langskud, og derudover lukkede han opgøret med endnu en scoring til 2-4 på en omstilling. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder