Den 34-årige Irer er ikke nogen ny mand i spillet mere, men har trods alt stået solidt for Newcastle i hele 12 år. Det er derfor forståeligt nok, at Given ikke er tilfreds med situationen, som den ser ud pt. i City, hvor unge Joe Hart ser ud til at have erobret pladsen som det foretrukne valg i buret.
Det er dog ikke en bitter Shay Given, der vil gøre alt for at komme væk fra klubben. Efter hans mening kommer der til at ske store ting for City, og det vil han også gerne være en del af:
– Vi får at se, hvad der sker i januar, når transfervinduet åbner. Hvis situationen er den samme, kan jeg forhåbentlig blive lånt ud, så jeg kan få nogle kampe i benene. Jeg mener dog, at City er en stor klub, der i løbet af de kommende år kan udrette store ting, og det vil jeg gerne være en del af, samtidig med jeg gerne vil spille fodbold, siger målmanden til The Sunday Times.
Det er ret selvfølgeligt, at Given gerne vil spille førsteholds fodbold, men når man tager Joe Harts store potentiale og nuværende form i betragtning, er det svært at se, hvordan gamle Given skal få særligt meget spilletid.





























