LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Chok: Chelsea sætter stor stjerne til salg for småpenge

Chelsea er angiveligt ved at miste tålmodigheden med forsvarsstjernen Reece James, og englænderen kan ifølge TBR Football få lov til at forlade klubben for småpenge.

Den 24-årige engelske højre back Reece James har de seneste år døjet slemt med skader, hvilket har betydet, at englænderen blot spillede 11 kampe for Chelsea i sidste sæson, og foreløbigt blot står noteret for fire kampe i denne sæson.

Det må siges at være en ærgerlig udvikling for Reece James, der ellers blev anset som en af de bedste højre backs i verden, da han var skadesfri.

På trods af de mange skader til den 24-årige englænder, så har Reece James angiveligt alligevel tiltrukket sig interesse fra Real Madrid, FC Barcelona og Bayern München, som alle skulle være interesserede i at skrive kontrakt med forsvarsstjernen.

Og det kan tilsyneladende vise sig at blive noget nemmere, end man ellers kunne have forventet. 

Mediet TBR Football skriver nemlig, at Chelsea i øjeblikket overvejer at sælge Reece James, da London-klubben angiveligt har mistet tålmodigheden med englænderen, og er blevet trætte af hans vedvarende skadesproblemer.

Ifølge mediet skulle Chelsea endda blot forlange omkring 180 millioner kroner for Reece James, hvilket må siges at være småpenge for store europæiske klubber som Real Madrid og Bayern München.

Chelsea skulle efter sigende også være villige til at sælge Reece James, da klubbens franske højre back Malo Gusto har imponeret Chelsea-cheftræner, Enzo Maresca, og den italienske træner skulle derfor være klar til at gøre Gusto til førstevalget på positionen.

Det ville uden tvivl være en overraskelse, hvis Chelsea ender med at sælge Reece James for så lavt et beløb, og det skal derfor blive spændende at følge med i situationen omkring den engelske forsvarsspiller.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder